Anne Mette fortæller historien bag ‘den lyserøde hjelm’
Min lyserøde byggehjem er mit personlige brand. Det er der en sjov historie bag, men først baggrunden for, hvorfor jeg har en lyserød byggehjelm.
Jeg er en kvinde med mange hatte på; jeg er mor, handywoman, men ikke mindst også business kvinde. Det er vigtigt for mig, at være mig selv når jeg også har min business-hat på. What you see, is what you get.
Når jeg er på byggepladsen, skal sikkerhedshjelmen på. Den skulle ikke være hvid som alle de andres, men farven lyserød for at fremhæve det kvindelige, og for at gøre noget anderledes. Jeg stak ud af mængden fordi jeg er en kvinde. På trods af mit arbejde i en mandsdomineret verden, insisterede jeg på at være en feminin kvinde på byggepladsen.
Det var, og er stadig, vigtigt for mig at slå igennem med at kvinder også kan agere i denne verden. Jeg trives lige så godt blandt arbejdsmænd på en byggeplads, som jeg gør blandt jakkesæt til møder.
Jeg var for det første en kvinde, og jeg kom på byggepladsen med min lyserøde byggehjelm, nederdel og røde stiletter. Men jeg lod mig ikke slå ud, og hurtigt fik jeg en respekt for det jeg udrettede, og viste samtidig, at jeg stod ved hvem jeg er.
Min ærlighed, loyalitet og måde at føre forretning på, blev også modtaget positivt af mine samarbejdspartnere. De kerneværdier er min succes bygget ud fra.
Den lyserøde hjelm blev derfor mit varemærke, “hende med den lyserøde byggehjelm", og det blev et positivt kendemærke. Den lyserøde byggehjelm er en del af mig og mit brand, og derfor tager jeg selvfølgelig den med videre på mit nye eventyr.
Det er spændende hvilke projekter min lyserøde hjelm dukker op i fremtiden.
Der er tidligere blevet skrevet artikler om mig på forskellige medier. Dem kan du læse her: